Foredrag

Foredrag

Ved udgivelse af min første bog ”Kulturens vilkår i en globaliseringstid” i 2002 blev jeg bedt om at holde foredrag over bogen et par steder, og det var mine første foredrag. Jeg fandt ud af at jeg også nød at formidle stof på den måde, og i dag er jeg en flittig foredragsholder over både teologiske og filosofiske emner.

 

Jeg bruger omkring halvanden time på et foredrag og her er tillige plads til spørgsmål og debat. Som i enhver anden sammenhæng prioriterer jeg samtalen, hvorfor den skal kunne udspilles også i en foredragssituation.

 

Da jeg er ansat som filosof ved Silkeborg Bibliotekerne koster det ingenting at få mig ud til foreninger, skoler m.m., og man kan vælge emner fra nedenstående liste, men man er også velkommen til selv at foreslå et tema.

 

De 3 vise mænd

 

De tre græske filosoffers filosofi fik indflydelse på det, vi i dag kalder etik. Sokrates lærte folk at gå i dialog om store spørgsmål og blive ved med at stille spørgsmål, til der ikke fandtes flere indvendinger. Platon skrev alle Sokrates’ guldkorn ned og understregede tanken om, at kærlighed til visdom eller platonisk kærlighed er central for at få et godt liv. Aristoteles fik titlen ”Etikkens Fader”, fordi han fremførte synspunktet om, at det gode liv er den gyldne middelvej.

At passe sin have

 

Den græske filosof Epikur anlagde i 306 f. Kr. sin have til gavn for alle. Havens formål var ikke at dyrke grøntsager og smukke blomster, for den var tænkt som et sted, hvor tænksomme mennesker skulle mødes og gerne dyrke smukke tanker. Alle var velkomne også kvinder og slaver, og det enkle liv blev pointeret, så der blev tid og kræfter til overs til samtaler og gode diskussioner. Det sporer os ind på det vigtige spørgsmål om, hvad lykke er, og om vi giver os nok tid til ”at passe vores have”.

At være ven med sig selv

 

Seneca den yngre er romersk filosof, forfatter og politiker, som levede lige efter Kristi fødsel. Senecas synspunkter er så tæt på kristendommen, at man har mistænkt ham for at tilhøre det hemmelige kristne fællesskab. Han formulerer sig smukt, og det er en lyst at læse ham. Selvom der er et par tusind år mellem ham og os, er hans filosofi aktuel. Han er en tidlig eksistentialist, som påpegede vigtigheden af, at et menneske er sig selv gunstigt stemt eller er ven med sig selv. Såfremt man er sig selv utro, ender det med sygdom eller en åndelig søsyge, der kun kan kureres, hvis man finder sig selv. Mildhed, mådehold og medmenneskelighed er Senecas opskrift på det gode liv.

Fra forfølger til forkynder

Manden, der hed Saulus ændrede navn til Paulus, og desuden fik han et nyt syn på kristendommen, så han i stedet for at forfølge de kristne gik over til at forkynde kristendommen. Paulus var en flittig brevskriver, og han sendte et langt brev til romerne, hvori han gennemgik de kristne begreber, der handler om Guds nåde, retfærdighed og kærlighed. Imidlertid fik Paulus ikke lov til at nøjes med at være penneven med romerne, for snart befandt han sig midt iblandt dem, idet han blev taget til fange i Jerusalem og derefter sendt til Rom. I Rom tilbragte Paulus to år i husarrest, indtil han formentlig blev henrettet under kejser Nero, og det er for få år siden blevet muligt at besøge hans gravsted her. Ved idéhistoriker og forfatter Lise Søelund.

Målet helliger midlerne

 

Seneca den yngre er romersk filosof, forfatter og politiker, som levede lige efter Kristi fødsel. Senecas synspunkter er så tæt på kristendommen, at man har mistænkt ham for at tilhøre det hemmelige kristne fællesskab. Han formulerer sig smukt, og det er en lyst at læse ham. Selvom der er et par tusind år mellem ham og os, er hans filosofi aktuel. Han er en tidlig eksistentialist, som påpegede vigtigheden af, at etfa

Menneskets ufuldkommenhed

 

Seneca den yngre er romersk filosof, forfatter og politiker, som levede lige efter Kristi fødsel. Senecas synspunkter er så tæt på kristendommen, at man har mistænkt ham for at tilhøre det hemmelige kristne fællesskab. Han formulerer sig smukt, og det er en lyst at læse ham. Selvom der er et par tusind år mellem ham og os, er hans filosofi aktuel. Han er en tidlig eksistentialist, som påpegede vigtigheden af, at et

Den fortabte søn

 

Kunsten at danne mennesker

 

Filosoffen Jean-Jacques Rousseau fra 1700-tallet blev voldsomt provokeret, da han i en af datidens skolebøger læste: ”Verden er en globus af pap”. Han forstod, at børn blev proppet med abstrakte begreber og teoretiske problemstillinger, men samtidig gik glip af den virkelige verden. Det fik ham til at skrive mange værker om pædagogik, og hans pædagogiske principper er stadig anvendt tankegods på ethvert lærerseminarium. Hør om den lille Emile, der farer vild, men også selv finder hjem igen, fordi han kender mere end sin pap-globus.

En dansk sømand ved navn Hark Olufs oplever det modsatte af, hvad vi kalder ”normalt”, nemlig at blive tage til slave af afrikanere. Han lever i fangenskab i Algier i mange år i 1700-tallet, men gør samtidig en forbløffende karriere. Hør mere om de hvide slavers vilkår eller de fortabte sønner og deres muligheder for at vende tilbage til Danmark.

 

Den danske tænker og teolog Søren Kierkegaard brugte hele sit liv til at skrive om den menneskelige eksistens. Han fandt, at vi til tider lever et halvt liv eller et liv i efterabning af andre i stedet for at finde ind til det, der er unikt for den enkelte. Han pointerede, at vi må vælge, træde i karakter og være ansvarshavende redaktør i vort liv, hvis vi skal få det godt med hinanden og med os selv. Hør om digterens dybe og gennemtænkte tanker, samt hvordan de kan inspirere det enkelte menneske til at leve et godt og sandt liv.

Kunsten at være menneske

 

Nærværets lykke

 

Søren Kierkegaard beskæftiger sig ikke meget med lykke og ulykke, men der er ingen tvivl om, hvem, han mener, har fundet lykken. En æstetiker, der er på stadig flugt fra sig selv går ikke rundt i lykkens galocher, mens den etiker og religiøse personlighed, der er sig selv nærværende, er at betragte som den lykkelige. Vi ser på de misforhold, der skiller os fra lykken og på, hvordan man finder sig selv og dermed lykken i en Kierkegaardsk optik.

 

 

At leve er at ville

Lise Søelund

 

Friedrich Nietzsche er en af de filosoffer, der er blevet mere misforstået end forstået. Han filosoferede sidst i 1800-tallet med hammeren, som et symbol på, at vi skal slå nogle af alle de gamle normer og værdier i stykker, som klinger hult, for i stedet at give plads for mere sande værdier. Mennesket har så meget kreativitet og spontanitet i sig, som bør slippes løs og være til gavn for alle – vi skal om muligt stråle for hverandre.

 

Befrielsens ø

Lise Søelund

De fleste har læst romanen Robinson Crusoe, men færre er klar over, at hans fiktive eneboerliv efterfølgende blev overgået i virkeligheden og det endda af en dansker. Henrik Enevoldsen fra Sydsjælland boede 38 år fra 1890-1928 på en ø mellem Australien og Ny Guinea, hvor han strandede sammen med flere andre søfolk. Da hjælpen endelig kom, var der ikke mange af kammeraterne tilbage, og Henrik fortrak at blive på den øde ø, mens de andre tog hjem igen. Denne beslutning skyldtes muligvis, at søfolkene havde forspist sig på hinanden, og hvorfor så vende tilbage til flere sultne mennesker?

 

At sætte sit præg på verden

Lise Søelund

 

At have et arbejde, job eller en stilling sætter et særlig præg på vores identitet. Samtidig er det også vigtigt, at man i sit arbejde er medvirkende til at sætte sit præg på verden. Det skal være meningsfyldt at arbejde, og det må også gerne betyde, at vi bidrager positivt til andres liv. Imidlertid går alting meget hurtigt i det moderne samfund, og der er krav om permanent fleksibilitet og omstillingsparathed, så det kan være svært at bevare fokus. Vi bruger meget tid på forandringer og bliver let opslugt af arbejdet, måske opsluger arbejdet til sidst al vores energi, så vi bliver stressede og uoplagte. I den filosofiske tilgang til arbejdet, bliver de positive og negative konsekvenser, der er forbundet med det moderne arbejdsmarked, analyseret.

En verden af stereotyper

Lise Søelund

Hvad er det, der får os til at danne fordomme om andre kulturer uden at være parate til at afprøve disse på virkeligheden? Hvordan fik folk den idé, at der på den anden side af jorden levede nogle omvendtheder, som betegnedes antipoder, og hvad har fået mennesker i århundreder til at betragte folk med sort hud som automatisk beregnet til at være slaver for de hvide? At stereotypificere, vil sige at forenkle kultur og virkelighed, og det er der mange grunde til, at vi mennesker gør. Hør hvorfor og hvordan denne tendens udbredes.

 

Alting flyder

Lise Søelund

Igennem hele historien har der været folk, som foretrak at bo alene som en slags eremitter, som meget troende eller som særlinge, der ikke kunne begå sig blandt andre mennesker. I dag er der flere og flere, der foretrækker at bo alene, men der bliver ikke set skævt hertil længere, for nu er single-kultur en accepteret livsform på linje med kernefamilien. Hvad får folk til at foretrække et singleliv, og hvad betyder den livsform for vores samfund? I foredraget trækkes en idéhistorisk linje tilbage til den græske filosof Heraklit, som gjorde opmærksom på, at alting flyder, op til i dag, hvor de traditionelle mønstre tilsyneladende også er under forandring.

Venner for livet

 

Der er næppe et eneste menneske, der ikke har en holdning til og en erfaring med venskab. De fleste har prøvet at have gode venner, der forbliver venner for livet, men tilsvarende er det en erfaring af den bitre, at ikke alle venner forbliver livet igennem. De fleste filosoffer har grundet over, hvad der karakteriserer et rigtigt venskab, og der viser sig forskellige typer af venner, idet vennen kan være til nytte, lyst eller i al uegennyttighed en god ven. Kom og hør om venskab i en filosofisk sammenhæng onsdag den 19. marts ved Lise Søelund

 

Alting har en tid

 

Der går næppe en dag, uden at vi har tænkt på tiden. Enten fordi den ikke vil slå til eller også fordi den falder os alt for lang. Ventetid hos tandlægen kan virke umulig at slå ihjel, mens morgenstunden har det med at suse af sted, så vi må drikke kaffen på vej ud af døren og finde på en god undskyldning for, at vi kommer for sent på arbejdet. Siden urtiden har folk givet sig tid til tanker om tid, og man måler og registrerer den på alverdens ure, men indfange den i en definition eller fastholde den lykkes aldrig. Vi ser på tidens historie med hjælp fra filosofferne, der altid har interesseret sig for det mystiske fænomen. En har sagt ”Carpe diem, mens en anden understreger, at den eneste tid, vi har, er nærvær. I det moderne samfund er det som om, at tiden er gået hen og blevet en mangelvare, og det til trods for, at vi arbejder mindre og har mange flere hjælpemidler til dagligdagens gøremål, end vores forældre havde. Onsdag 26. februar ved Lise Søelund.

© Copyright 2013. All Rights Reserved to Lise Søelund. Made by Mia Spence.

Søelunds citat

"Meningen med livet er livet, men man kan selv gøre sit til, at det føles meningsfuldt".

KONTAKT!

 

Har du spørgsmål til mine bøger, foredrag eller andet, så skriv til mig på mail eller telefon:

 

filosof@lisesoelund.dk

 

+45 2625 6170

 

 

 

Lise Søelund